Historien
Et skib med mere end 120 års historie
Historien om Haabet begynder i 1906 på Sjællands nordkyst – og siden da har skibet levet et liv, som de færreste træskibe kan fortælle om.
Haabet har været fiskerbåd, færge, kvase, handelsskib, forsyningsskib og familieskib. Det har sejlet mennesker, fisk, grøntsager og proviant. Det har været beslaglagt under krigen, sunket flere gange, fået nye motorer, nye master og ny stævn.
Og hver gang historien har været tæt på at slutte, har nogen valgt at få Haabet tilbage på vandet.
Oplysningerne om skibets historie bygger på skibsdagbogen, tilsynsbøger og samtaler med mennesker, som har eller har haft en relation til Haabet.
1906 – Haabet bliver til i Kikhavn
Haabet blev bygget hos Andreas Olsen i Kikhavn på Sjællands nordkyst.
Andreas Olsen var bonde om sommeren og bådebygger om vinteren, og flere skibe blev bygget hos ham. Da Haabet stod færdigt i sommeren 1906, skulle skibet fra byggepladsen og ud i Kattegat.
Det var ikke bare et spørgsmål om at søsætte det fra en bedding.
Sognets heste blev samlet, og Haabet blev trukket gennem klitterne, over den daværende forstrand og ud i Kattegat.
Det må have været et ganske særligt syn. Et nybygget træskib på vej gennem landskabet, trukket af heste og med et helt lokalsamfund omkring sig.
Fra fiskerbåd til den første færge mellem Hundested og Rørvig
Efter søsætningen blev Haabet overdraget til fiskeskipper Chr. Petersen i Hundested, som anvendte skibet til fiskeri i nogle år.
Men udviklingen i Odsherred skabte snart en helt anden opgave.
Sommerhusbyggeriet var begyndt, og der opstod et behov for færgefart mellem Hundested og Rørvig. I 1916 blev Haabet den første færge på overfarten.
Skibet havde på dette tidspunkt kun én mast og ingen motor. I tilsynsbogen var Haabet godkendt til at medtage 60 personer – og ingen kreaturer.
Fartplanen var ikke helt så fast, som vi kender den i dag. Vind og vejr var afgørende for, om dagens sejlads kunne gennemføres.
Efter blot et år blev der installeret en mindre motor på 7 hk af fabrikatet Holbæk.
Fisk, grøntsager og handel over rælingen
Da trafikken på færgeoverfarten voksede, opstod der behov for også at kunne transportere automobiler. Haabet var ikke længere stor nok til opgaven og blev afløst af den færgefart, som stadig besejler ruten i dag.
Men Haabet var langt fra færdig som arbejdsskib.
Skibet blev blandt andet anvendt som kvase – et fartøj, der opkøbte friske fisk på fiskepladserne.
Senere blev lasten en anden. Haabet sejlede ud til de mindre øer, hvor der blev købt friske grøntsager. Varerne blev derefter sejlet til København.
I Nyhavn blev grøntsagerne solgt direkte over rælingen.
På den måde blev Haabet en del af forbindelsen mellem de små øsamfund og hovedstaden – længe før moderne kølekæder, distributionscentre og motorveje.
Forsyningsskib i Øresund – og beslaglagt under krigen
Før Anden Verdenskrig blev Haabet købt af N.P. Vinding Proviantforsyning i København.
Her blev skibet brugt til at sejle friske fødevarer og andre fornødenheder ud til de større skibe, som passerede gennem Øresund.
Under besættelsen blev Haabet beslaglagt af den tyske marine og anvendt som forsyningsskib til tyske krigsskibe i danske farvande.
Da krigen var slut, opstod der en længere tvist om de skader, som skibet havde fået under tyskernes brug.
Uenigheden mellem skipperen og statens tilsynsfører kan stadig følges i tilsynsbogen.
2. september 1946 – Haabet synker i Nyhavn
Året efter krigen var Haabet igen tæt på at ende sine dage.
Den 2. september 1946 blev skibet påsejlet af havnerundfarten og sank i Nyhavn.
Haabet blev bjærget og bragt på bedding på Refshaleøen, hvor skaderne blev udbedret.
Det var ikke sidste gang Haabet sank. Og heller ikke sidste gang skibet kom tilbage.
1966 – En træmand overtager et gammelt træskib
I begyndelsen af 1960'erne blev Haabet solgt til havnefogeden i Helsingør. Af årsager, vi ikke kender i dag, blev skibet ikke vedligeholdt tilstrækkeligt.
I 1966 købte Erik Johansen Haabet.
Erik Johansen var stifter og indehaver af virksomheden Woodline i Odsherred og beskrives som en træmand om en hals.
Under hans ejerskab gennemgik Haabet mange ændringer, reparationer og forbedringer, og familien Johansen begyndte også at bruge skibet til ture i de jyske og fynske farvande.
1970'erne – motorer, forlis og grødis
I juni 1974 skulle Haabets gamle Tuxham-motor udskiftes med en Grenå-motor på 45 hk.
Den gamle motor var taget ud og sat på land, da en hævert vendte forkert. I løbet af natten fyldtes Haabet med havnevand – og skibet sank i Havnsø.
En lokal skipper hjalp med at hæve skibet, og Haabet blev sat i stand igen. Denne gang med den nye Grenå-motor.
I september 1974 fik skibet desuden nyt styrehus.
Den 23. december 1976 ankom Haabet til Hvalpsund, hvor bådebygger Aksel Rasmussen skulle udføre en række ændringer, der skulle forbedre skibets sejlegenskaber.
På turen tilbage mod Sjælland sejlede Haabet fast i grødis i Limfjorden.
Ombord var der stort set kun øl og petroleum. Det blev en kold tur for besætningen.
1986 – Den sidste 2-cylindrede Hundestedmotor
Rigger Claus Nielsen fra Gilleleje stod for ny stormast og mesan, og i maj 1986 fik Haabet endnu en ny motor.
Denne gang blev der installeret en Hundestedmotor på 78 hk.
Motoren var noget helt særligt. Det var den sidste 2-cylindrede motor fra Hundested Motorfabrik.
Og prisen for motoren alene var 265.000 kroner.
Den karakteristiske lyd fra Hundestedmotoren blev siden en del af oplevelsen af Haabet og noget, som mange mennesker lagde mærke til, når skibet anløb de gamle havne.
2006 – 100 år med champagne og hummer
Hundrede år efter at sognets heste havde trukket Haabet gennem klitterne ved Kikhavn, kunne skibet fejre sit 100-års jubilæum.
Det blev markeret med sejlads på Isefjorden.
Og bagefter stod den på champagne og hummer.
2008 – Familien Kløve overtager Haabet
I oktober 2008 overtog familien Kløve Haabet i Rørvig Havn.
De følgende år blev der sejlet mange sommertogter. Turene gik blandt andet til Frederikshavn, gennem Limfjorden, ind gennem Mariager Fjord til Hobro, rundt om Fyn, til Sønderborg og de fynske havne, gennem Øresund og ind i Isefjorden til Roskilde.
En sommer blev Fregathavnen i Ebeltoft også besøgt.
Fælles for mange af opholdene var publikums interesse for det gamle træskib.
Det velholdte træarbejde, lyden fra den gamle Hundestedmotor og en snak med besætningen på kajen fik mennesker til at stoppe op.
2009 – Haabet erklæres totalskadet
Haabet havde været på bedding på Sjællands Odde og var vendt tilbage til Rørvig, hvor skibet blev fortøjet ved Kongemolen.
I løbet af natten faldt vandstanden voldsomt – mere end en meter.
Fortøjningen sprang, og Haabet blev kastet over mod en læmole og sank.
Skibet blev hævet ved hjælp af en stor BMS-kran og derefter slæbt til Hundested af slæbebåden Buller.
Haabet blev erklæret totalskadet.
Sommeren efter blev skibet søsat igen.
Resten af sommeren 2010 gik med ny indvendig aptering.
2014 – Et nyt havnemiljø
Da Rørvig Havn skulle renoveres, fik Haabet midlertidigt plads i Nykøbing Sjælland Havn.
På dette tidspunkt var der skabt et nyt miljø omkring de gamle træskibe i Holbæk Gammel Havn.
Haabet fik en plads ved bolværket og kom til at ligge blandt andre gamle træbåde – med masser af liv og samtaler på kajen.
2017 – Kurs mod Rostock
På et togt mod Rostock for at deltage i Hanse Sail begyndte Haabet at tage mere vand ind, end besætningen vurderede forsvarligt.
Beslutningen blev derfor taget om at vende tilbage mod Dragør.
Det blev til en vinter på bedding, hvor Haabet blandt andet fik ny stævn.
Prisen for arbejdet var 450.000 kroner.
Et skib, der er blevet reddet igen og igen
Haabets historie handler ikke kun om et gammelt træskib.
Den handler også om de mennesker, der gennem generationer har valgt at reparere, vedligeholde, sejle og bevare det.
Haabet har været sunket, påsejlet, beslaglagt, erklæret totalskadet og flere gange stået foran meget store reparationer.
Alligevel er skibet stadig her.
Hver gang historien har været tæt på at slutte, har nogen valgt at skrive et kapitel mere.
Nu kommer Haabet hjem til Rørvig
Haabet har tidligere været en del af livet i Rørvig – både som den første færge på overfarten og senere som et kendt træskib i havnen.
Nu arbejder foreningen for at bringe Haabet tilbage og skabe et nyt kapitel i skibets lange historie.
Målet er ikke blot at bevare et gammelt skib som noget, man kan stå på kajen og kigge på.
Haabet skal være levende kulturarv. Et sted for fællesskab, håndværk, oplevelser og fortællinger – og et skib, som nye generationer også kan få et forhold til.
Det kræver en stor indsats og betydelige midler.
Derfor skal fonde, virksomheder, frivillige og private mennesker med ombord.
Haabets historie er lang – men den er ikke færdig
Nu er det vores generations tur til at være med til at føre Haabet videre.
Vil du være med til at bevare et stykke dansk søfartshistorie og hjælpe Haabet hjem til Rørvig?